Dødsfald

Ved dødsfald og ønsket om en kirkelig begravelse er det godt at kontakte sognepræsten hurtigst muligt for at aftale tidspunktet og muligheder for den kirkelige højtidelighed. Præsten står selvfølgelig også til rådighed ikke kun med hensyn til de praktiske ting, der skal ordnes i forbindelse med den kirkelige højtidelighed, men også med hensyn til de spørgsmål og de tanker, der måske opstår i forbindelse med dødsfaldet.

Hvis det er ønsket, holder præsten – ud over den kirkelige højtidelighed – også en lille andagt ved dødslejet eller når den afdøde skal “synges ud”.

Den Katolske Kirke accepterer ud over den almindelige kistebegravelse (“begravelse”) også brændingen (“bisættelse”).

Ønsker man en bisættelse, så kan præsten også senere bedes om at forestå urnenedsættelsen på kirkegården.

I vores menighed her i Horsens har vi ikke noget særligt katolsk begravelsessted, dvs. et stykke kirkegård, som er forbeholdt os katolikker. Vi bruger derfor de samme kirkegårde, som også folkekirken bruger.

Med hensyn til de praktiske ting, som ved et dødsfald naturligvis medfølger, er der tradition for at man kontakter en bedemand. Det er de pårørende som vælger bedemanden og kontakter ham. Der skal dog henvises, at man ikke er forpligtet til at bruge en bedemand.


Inden selve dødsfaldet

Naturligvis står præsten også til rådighed inden døden indtræffer. Hvis der er et ønske om at den døende bliver styrket med kirkens sakramenter og/eller der er behov for særlig støtte for den døende og/eller for de pårørende, så kontakt venligst præsten. Det er en god idé, så vidt muligt, om ikke at vente til sidste øjeblik, da sognepræsten ikke altid er ved at træffe f. eks. på grund af andre forpligtelser. Her i Danmark kan vi desværre ikke garantere, at en præst altid står til rådighed for at tiltræde i akutte tilfælde. Det gælder endnu mere i sommerperioden, hvor præsterne vikarierer for hinanden og afstanden til den “vagthævende” præst kan været meget stor.

Kontakt præsten