Kirkeskat
Som katolik i Danmark betaler du ikke automatisk kirkeskat til den katolske Kirke. Det er en ordning du selv skal tilmelde dig.
Ved at tilmelde dig ordningen er du med til at forbedre økonomien i vores menighed, samt at støtte bispedømmets fællesudgifter.
Vores kirke og menighedshus med præsteboligen og menighedslokaler kræver vedligeholdelse og fornyelser, og de faste udgifter til varme og el er store, selvom vi forsøger at spare.
Er du ikke også interesseret i, at både du og den generation, som kommer efter dig, har mulighed for at bruge vores – og dermed også “din” kirke?
Derfor har vi brug for, at enhver, som har en skattepligtig indkomst, er med i kirkeskatteordningen.
De følgende sider vil hjælpe dig at finde ud af, hvordan man tilmelder sig, og hvor meget man burde betale.
Hvor meget skal jeg betale?
Bispedømmet lægger op til at man betaler så lidt som 1% af sin skattepligtige indkomst. Det svarer til den skatteprocent, medlemmer af Folkekirken betaler gennem kirkeskatten. Den skattepligtige indkomst fremgår af årsopgørelsen.
Beløbet er fradragsberettiget
Det beløb, du vælger at betale i kirkeskat, er fradragsberettiget og vil indgå i de ligningsmæssige fradrag (rubrik 55 på årsopgørelsen – gaver til godkendte foreninger). Derfor er det vigtigt, at du tilmelder dig via bispedømmets tilmeldingsblanket og angiver dit CPR-nummer. Så sørger bispekontoret for, at det sker ganske automatisk.
I 2022 gives fradrag for alle gaver fra 1 kr. til 17.200 kr.
Fradragets værdi er ca. 26 %. Hvis du giver f.eks. 100 kr., sparer du ca. 26 kr. i skat.
Hvor meget får din menighed af din kirkeskat?
For 2022 gælder følgende regel: 60% af din kirkeskat går til vores menighed, 15% går til bispedømmets fælles administration, PastoralCentret, Katolsk Orientering og de fleste andre katolske institutioner, 25% går til præstelønningerne. Hertil skal siges, at også andre indtægter, ligesom kollekter og gaver, bliver fordelt på samme måde. Når en del går til “præstelønningerne”, så er det en fælles kasse som biskoppen bruger for at betale præsternes lønningerne. Alle aktive præster i bispedømmet får samme løn.
Er du mellem 18 og 30 år?: Ung kirkeskat
Vær med til at sætte dit præg på Den katolske Kirke. Der er mange måder at involvere sig i kirken, men en ting er sikkert – uden den faste økonomisk opbakning, kan vi ikke opnå alle de ønsker, vi har for kirken. Din hjælp er derfor uundværlig.
Stå sammen med Danmarks Unge Katolikker for at styrke Den katolske Kirke i Danmark.
Hvis du altså er mellem 18 og 30 år, findes der en særlig måde at betale kirkeskat på, som kaldes: Ung kirkeskat: Klik her! (ekstern link til katolsk.dk)
Vi håber, du vil hjælpe
Vi håber, at du vil hjælpe vores og din menighed ved at tilmelde dig kirkeskatteordningen, hvis du ikke allerede har gjort det. Så kan vores økonomi blive styrket og det vil i sidste ende aflaste både præsten og menighedsrådet, således at vi kan koncentrere os om de pastorale opgaver.
Tak til alle, der støtter vores menigheds økonomi!
Thomas Birkheuser, sognepræst
Og her finder du den nødvendige hjælp:
Hvordan finder jeg ud af det med kirkeskatten?
Udskriv denne folder, og så ser du, hvad du skal gøre. Den beskriver alt om kirkeskatten og måden på at finde ud af, hvor meget du skal betale.
Den udskrives bedst:
a) Hvis printeren viser A4 (normal): Udskriv “vend opad”, dvs. kanten er øverst
b) Hvis printeren viser A4 (liggende): Udskriv “vend om”, dvs. kanten er til venstre
Tilmelding online
Du kan tilmelde dig online på Bispedømmets hjemmeside. Her finder du også de aktuelle blanketter, hvis du ønsker at udskrive dem. Benyt følgende link:
På katolsk.dk: www.katolsk.dk/kirkeskat