Kontakt sognepræsten
sidst opdateret: 21. december 2022
Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte sognepræst Thomas Birkheuser til et personligt møde.
Det sker ofte i forbindelse med modtagelsen af sakramenter, såsom dåb og vielse (se og læs gerne linket, hvis det angår dig), men selvfølgelig også i forbindelse med et dødsfald.
Især i forbindelse med dåb ønsker mange at lave en aftale efter søndagsmessen. Det er desværre ikke muligt. Under disse samtaler skal vi tale om selve dåbens indhold, om selve dåbsritualet, men også om nogle praktiske ting, f. eks. om de katolske medlemmer af familien (forældre, evt. dåbsbarnets søskende) er registreret i kirkens medlemsregister. Det tager altid lidt tid, og det kan ikke lade sig gøre i forlængelsen af søndagsmessen, hvor præsten gerne kommer i kontakt med så mange som muligt. Desuden er det sognepræstens ønske også at deltage i kirkekaffen.
For at aftale et møde med præsten er det desuden vigtigt, at han har sin kalender med. Den ligger nok på hans skrivebord, da han ikke fører den elektronisk. Derfor er det godt at ringe ham op udenfor messetiderne for at aftale et møde, eller komme til kirkekaffen. Dermed er der også sikkerhed for, at han ikke overlapper nogle aftaler eller glemmer dem i værste tilfælde.
Kontakt sognepræsten:
Thomas Birkheuser
Nørregade 21A, 1
DK – 8700 Horsens
Tlf.: +45/ 5069 1580 (ingen SMS)
mail: thb(at)katolsk.dk
træffes bedst: tirsdag – søndag kl. 9 – 21 (undtagen mandage)