Kirkeskat
Sidst opdateret: 6. august 2026
Som katolik i Danmark betaler du ikke automatisk kirkeskat til den katolske Kirke. Det er en ordning du selv skal tilmelde dig.
Ved at tilmelde dig ordningen er du med til at forbedre økonomien i vores menighed, samt at støtte bispedømmets fællesudgifter.
Vores kirke og menighedshus med præsteboligen og menighedslokaler kræver vedligeholdelse og fornyelser, og de faste udgifter til varme og el er store, selvom vi forsøger at spare. Desuden bruger vi naturligvis udgifter til pastorale opgaver, bl.a. børne- og ungdomsarbejde, ministrantarbejde, kirkekaffe, fester osv.
Er du ikke også interesseret i, at både du og den generation, som kommer efter dig, har mulighed for at bruge vores – og dermed også “din” kirke?
Derfor har vi brug for, at enhver, som er over 18 år og har en skattepligtig indkomst, er med i kirkeskatteordningen.
De følgende sider vil hjælpe dig at finde ud af, hvordan man tilmelder sig, og hvor meget man gerne burde betale.
Hvor meget skal jeg betale?
Bispedømmet lægger op til at man betaler så lidt som 1% af sin skattepligtige indkomst. Det svarer til den skatteprocent, medlemmer af Folkekirken betaler gennem kirkeskatten. Den skattepligtige indkomst fremgår af årsopgørelsen.
Beløbet er fradragsberettiget
Det beløb, du vælger at betale i kirkeskat, er fradragsberettiget og vil indgå i de ligningsmæssige fradrag (rubrik 55 på årsopgørelsen – gaver til godkendte foreninger). Derfor er det vigtigt, at du tilmelder dig via bispedømmets tilmeldingsblanket og angiver dit CPR-nummer. Så sørger bispekontoret for, at det sker ganske automatisk.
I 2026 gives fradrag for alle gaver fra 1 kr. til 20.000 kr.
Fradragets værdi er ca. 26 %. Hvis du giver f.eks. 100 kr., sparer du ca. 26 kr. i skat.
Hvor meget får din menighed af din kirkeskat?
For 2026 gælder følgende regel: 60% af din kirkeskat går til vores menighed, 15% går til bispedømmets fælles administration, 25% går til præstelønningerne. Hertil skal siges, at også andre indtægter, ligesom kollekter og gaver, bliver fordelt på samme måde. Når en del går til “præstelønningerne”, så er det en fælles kasse som biskoppen bruger for at betale præsternes lønningerne. Alle aktive præster i bispedømmet får samme løn.
Vi håber, du vil hjælpe
Vi håber, at du vil hjælpe vores og din menighed ved at tilmelde dig kirkeskatteordningen, hvis du ikke allerede har gjort det. Så kan vores økonomi blive styrket og det vil i sidste ende aflaste både præsten og menighedsrådet, således at vi kan koncentrere os om de pastorale opgaver.
Tak til alle, der støtter vores menigheds økonomi!
Thomas Birkheuser, sognepræst
Og her finder du den nødvendige hjælp:
Hvor meget og hvordan betaler jeg kirkeskat?
Se eller udskriv denne folder, og så ser du, hvad du skal gøre. Den beskriver alt om kirkeskatten og måden på at finde ud af, hvor meget du skal betale.
Tilmelding online
Du kan tilmelde dig online på Bispedømmets hjemmeside. Her finder du også de aktuelle blanketter, hvis du ønsker at udskrive dem. Benyt følgende link:
På katolsk.dk: www.katolsk.dk/kirkeskat
